Romantisk Weekendt & Mødet med Niels’ forældre.

Den romantiske weekendt lå fra d. 4-5 juni. Fra jeg valgte Niels til vi skulle på den romantiske weekendt, gik der en lille uges tid hvor vi faktisk så hinanden hver dag. Hvilket måske var en smule risikabelt fordi, hvad nu hvis vi efter at kameraholdet var taget hjem havde opdaget at vi overhovedet ikke passede sammen? Og at den kemi vi havde følt under optagelserne ikke rigtig var der? Så ville det have været sindsygt svært at optage den romantiske weekendt. Det var heldigvis ikke tilfældet, kemien var mindst lige så stærk efter kameraholdet var taget hjem.

Den romantiske weekendt var langt mere intim end de foregående optagelser havde været. Det gir måske sig selv, når det nu kun var Niels og jeg. Men faktisk var der også kun en Tilrettelægger og en fotograf med, hvilket jeg synes var rart. Dog var der stadig et rimeligt stramt program. Vi mødtes om formiddagen, og skulle fortæller om vores forventninger til den romantisk weekendt. Så skulle vi selvfølgelig se værelset, hvorefter vi fik noget frokost. Efter frokosten skulle vi lave flødeboller, det var noget jeg havde arrangeret da jeg synes det ku være sjovt og hyggeligt, og så har jeg nok os lidt en sød tand. Flødebollekurset var vildt hyggeligt men også ret sjovt, desværre er det klippet ud af programmet at Niels selvfølgelig tvære en flødebolle ud i hovedet af mig.

Efter flødebollekurset skulle vi gøre os klar til romantisk middag. Så der var faktisk en lille pause inden vi skulle ned til middagen, hvor Niels tog en lur og jeg hoppede i badekaret.

Den romantiske middag var meget romantisk, men os virkelig sjovt og hyggelig og maden var vildt lækker. Tilrettelæggeren bad os om at snakke vores oplevelser igennem altså speeddate, gruppedate, indflyt osv. for ligsom at opsumere.

Efter den romantiske middag fik vi endelig noget tid til bare at slappe af og nyde hinanden. Vi bestilte nogle øl, nogle sodavand og snacks op på værelset, og fladede helt ud i sengen foran fjernsynet.

Morgenen efter skulle den scene jeg havde frygtet allermest optages, opvågningsscenen. Nøj hvor synes jeg bare det var akavet, at blive “vækket” af et kamera, hvilket jeg da os sagde til Tilrettelæggeren og fotografen. Heldigvis tog vi os den tid der skulle til, tror nærmest vi bare snakkede det igennem i en halv times tid inden vi overhovedet begyndte at optage.

Den sidste scene hvor vi forlader hotellet var faktisk ret underlig, for nu føltes det nærmest som om det var slut. På den ene side var det rart at det gik imod hverdagen igen, men samtidig var det underligt når man havde brugt så meget tid med produktionen hen over den sidste måneds. Derfor var der også kæmpe gensynsglæde, da vi nogle uger senere skulle optage at Lene kom forbi for at høre om kærligheden blomstrede.

Men vores romantiske weekende sluttede jo slet ikke her. Niels havde spurgt om jeg havde lyst til at komme med ham hjem til hans forældre for ligsom at se hvor han kom fra. Det ville jeg selvfølgelig gerne, selvom jeg var ret nervøs for at skulle møde forældrene når nu vi kun havde set hinanden i et par uger, og det stadig føltes som om det hele kunne slutte lige så hurtigt som det var startet. Niels’ forældre var rigtig søde og den nervøsitet jeg havde haft over hvad nu Niels havde tænkt sig at præsentere mig som, blev slet ikke aktuel. Han havde fortalt sine forældre om mig inden. Jeg var dog stadig ret nervøs, ikke kun over hvad jeg ville blive præsenteret som men også for at møde måske især Niels’ mor. Mit forhold til min egen mor er jo ikke ret godt, idet at min mor faktisk ikke har været en del af mit liv siden jeg var 14. Niels’ mor virker dog super sød, jeg blev taget rigtig godt imod og nyder stadig meget når vi er nede ved Niels’ forældre.

-Stine

 

Selve optagelserne + søde detaljer

Først i maj startede optagelserne, jeg havde flere gange snakket med tilrettelæggeren i telefonen om bla. planlægning af speeddate og gruppedate.

Første optagedag er som i nok alle ved brevåbningen, jeg var selvfølgelig super spændt og nervøs, hvad nu hvis der slet ingen breve var kommet? Det var også første gang jeg skulle møde hele tv-holdet og Lene Beier og jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente. Pludselig væltede det ind i gårdspladsen med biler. En tilrettelægger, 2 kameramænd, 1 lydmand, 1 produktionsassistent, 1 runner og så selvfølgelig Lene. Der gik lidt tid med lige at få det hele stillet an, og få snakket det hele igennem med tilrettelæggeren før vi pludselig var igang med at filme. Til at hjælpe mig med at åbne brevene havde jeg spurgt mine veninder som jeg har kendt siden folkeskolen, med pga. corona måtte jeg kun have 2 af mine veninder med og det blev Cecilie og Tonja. Cecilie og Tonja stødte først til senere på dagen og endelig kunne jeg få brevene.

Jeg fik 38 breve, eller det vil sige der var 38 der havde skrevet et brev til mig, men reelt fik jeg 23 breve at læse i. De rasterende breve var blevet sorteret fra, fordi de fyre ikke havde mulighed for at optage på de allerede fastsatte optage dage. 5 af de 23 breve var markeret bagpå, fordi det var de breve produktionen gerne ville have at jeg åbnede imens der var kamera på. Det aller første brev jeg åbnede, var brevet fra Niels på 22 som set på TV. I første omgang skræmte alderen mig lidt, samtidig med at jeg jo ikke vidste hvad der var i de rasterende breve, så Niels røg faktisk i måske bunken til at starte med.

Også Krastens brev, var et af de markerede breve jeg skulle åbne først. Udover Karstens brev var der også en video fra Karsten som set på tv. Egentlig fangede Karstens brev ikke rigtig min opmærksomhed, men videoen, han virkede simpelthen så rar at ham ville jeg virkelig gerne møde.

Da vi var færdige med at optage havde jeg lavet en aftale med resten af mine veninder, om at de kunne komme og læse brevene sammen med os. Der var stadig massere af breve vi ikke havde fået åbnet. Det endte med at blive en rigtig hyggelig aften, vi ringede efter nogle pizzaer og drak nogle øl og inden aftnen var omme havde vi valgt de 5 fyre der skulle med på speeddaten. 5 fyre + 2 bobler pga. corona, så hvis en skulle blive syg havde jeg allerede valgt en afløser.

Der gik vidst en lille uges tid før dagen for speeddaten. Jeg var mega nervøs, hvad nu hvis de ikke kom? Aftnen inden havde jeg ret svært ved at falde i søvn. For at forberede mig til speeddaten, havde jeg selvfølgelig stalket mine fyre på sociale medier. Alle pånær en Benjamin som var umulig at finde, jeg synes ellers virkelig jeg var kreativ. I brevet fra Benjamin stod der bla. at han gik til hundetræning med sin hund, så jeg var faktisk inde på DCH Bjerringbro’s facebookside for at se om der mon var et medlem der hed Benjamin. Det lykkedes mig ikke at finde ham og det gjorde mig ret nervøs, hvad nu hvis han var sådan en bøv der ikke engang var på sociale medier, jeg gjorde mig alle mulige tanker.

Hverken før eller efter speeddaten måtte jeg hænge ud med drengene, produktionen var rimelig strikse. Jeg sad i et lokale og kunne høre hvordan der blev snakket og grinet inde ved drengene, det var mega frustrerende. Selve speeddaten varede 8 min. og her er virkelig et godt eksempel på at TV er klippet. Hvis du har set programmet ved du at daten med Daniel er klippet til at være mega akavet, det var måske lidt akavet, men ikke helt så akavet som man ser på TV.

Min stalking af fyrene havde givet mig en ret god ide om hvad vi kunne snakke om, men havde faktisk os gjort at jeg allerede inden jeg havde mødt dem, havde en ide om hvem der ville blive valgt fra. Det blev Karsten.

Allerede dagen efter Speeddaten stod den på Gruppedate. Vi skulle ud og sætte hegn på det smukkeste sted hvis altså vejret er godt. Det var meningen vi skulle have sat hegn helt ude i vandkanten mod limfjorden, men vejret var helt vildt dårligt. Selvfølgelig handlede det mere om at lave TV end at sætte hegn, og hegnet var faktisk mere ramponeret da vi tog derfra end det havde været da vi kom. Endelig var der os mulighed for bare at hænge ud med drengene når der ikke lige var et kamera på. TV tar tid, og når en af fyrene var til sync, som de kalde de interviews hvor man sidder lige over for kameraet og svare på spørgsmål. Var der rig mulighed for at snakke og hænge ud. særligt Niels og Benjamin benyttede sig af den mulighed. Mathias opsøgte mig ikke rigtig udenfor kamera og derfor blev det ham der ikke blev tilbudt at komme med hjem på gården.

En lille sød historie fra gruppedaten er at da vi skulle spise aftensmad foregik det i en køresilo på ejendommen, et sted hvor vi normtalt opbevare foder til dyrene. Niels arrangerede et par mineralsække så de kunne bruges som bord og børstede dem for støv, hvorefter han spurgte om ikke jeg ville stå ved siden af ham og spise. Det var faktisk ret sødt.

Fra speeddaten til indflyt gik der lidt over en uge og det var vildt svært bare at sidde på sin hænder. Produktionen havde gjort klart at al kontakt var forbudt.

Endelig blev det dagen for indflyt. Produktionen dukkede op et par timer før drengene, for at få nogle optagelser i kassen. Daniel og Benjamin kom til tiden men der var ingen Niels. Jeg var mega nervøs for at han ikke ville dukke op. Tilrettelæggeren Camilla kunne dog berolige mig og sige at han bare var forsinket Pyh. Da drengene kom skulle der først tages pressefotos, inden optagelserne startede. der blev taget forskellige billeder, samt billeder hvor jeg posere sammen med drengene hver for sig. Da jeg skal havde taget billedet sammen med Niels, mærker jeg pludselig at noget rør min hånd, jeg kikker ned for at se om det var et uheld og kikker så op på Niels som bare smiler til mig hvorefter han igen rør min hånd blidt. ihhh hvor var det spændende.

Efter der var blevet taget billeder, begyndte optagelserne. Om aftnen havde jeg bestemt at der skulle være bål og bajere, en ting som jeg nyder at gøre med mine venner en sommeraften. Tænkte os, det var en god mulighed for at lære hinanden at kende. Efter afsnittet blev sendt så jeg flere der havde kommenteret forskellige steder, at det var for dårligt at jeg ikke havde sørget for noget mad. Selvfølgelig havde vi fået noget at spise, produktionen sørgede for mad og faktisk har jeg sjældent spist så godt som vi gjorde den uge under indflyt.

Vi blev ret fulde den aften og Niels måtte da os gi op før os andre. Benjamin, Daniel og jeg sluttede aftnen af med natmad som produktionen havde efterladt i mit køleskab. Efter vi havde sagt godnat og drengene var fortrukket til deres telte, stak Niels hovedet ind for at sige godnat.

Da solen stod op morgenen efter stod det klart hvorfor vi alle var lidt ramte, der var flasker over alt. Tirsdagen stod på et par småopgaver der skulle løses ovre på min fars ejendom, samt talentkonkurrence som set på TV. Vi var alle lidt ramte efter aftnen før og tirsdag aften efter vi var færdige med at optage, blev brugt på sofaen med Charles Tante i fjernsynet. Det var helt vildt hyggeligt.

Onsdag formiddag skulle der vælges en fra, jeg havde allerede en klar ide om at det var Daniel jeg klikkede mindst med og derfor blev det ham der blev sendt hjem.

Efter familie middagen blev min bror og Cecilie hængende et stykke tid, og efter de var taget hjem var vi mer eller mindre på vej i seng, vi var trætte. Niels kom dog ind igen senere på aftnen da jeg var ved at vaske op, og spurgte om ikke vi lige skulle ud og have noget luft, så vi gik en tur. Hvad der skete på den tur er svært at sætte ord på, men efter den tur var jeg ikke længere i tvivl om at det var Niels jeg gerne ville have med på romantisk weekendt.

Torsdag morgen var jeg faktisk ikke helt tilpas, jeg tror jeg var lidt ramt af situationen. Jeg stod overfor at skulle på 2 romantiske dates, selvom jeg allerede vidste hvem jeg ville vælge. Daten med Niels var helt fantastisk. Det tror jeg egentlig ikke der er nogen der er i tvivl om. Daten med Benjamin var dog ikke helt lige så fantastisk, jeg kunne mærke på mig selv at jeg var totalt lukket af for følelser. Allerede inden daten med Benjamin, havde tilrettelæggeren og jeg snakket om muligheden for at vælge allerede samme dag, da jeg var sikker på hvem jeg gerne ville vælge. Lene dukkede op helt uden at drengene vidste det, og jeg fik lov til at vælge. Jeg sætter mig ned foran Benjamin og Niels og fortæller dem at det er Niels jeg gerne vil invitere med på romantisk weekendt. Benjamins første reaktion var at han vidste det godt, han havde godt kunnet mærke at kemien var stærkere med Niels.

Benjamin blev hængende lidt efter valget, og vi snakkede og grinede ligsom vi havde gjort hele ugen. Niels og jeg har efterfølgende snakket om at vi sagtens kunne drikke en øl med Benjamin en dag, fordi han er så fin en fyr.

Efter Benjamin var kørt fik vi klaret de sidste optagelser, så kørte produktionen og Niels og jeg var endelig alene. Vi faldt i søvn på sofaen.

Den romantiske weekendt må blive i et indlæg for sig.

– Stine

Hvordan jeg overhovedet kom med i Landmand søger Kærlighed.

Martin Danielsen og jeg har været venner i flere år, vi mødte egentlig hinanden igennem en datinggruppe på facebook og blev igennem vores fælles interesse for landbrug venner. Martin deltog i Landmand søger kærlighed sæson 6, og havde egentlig sagt at han ville melde mig til sæson 7, aldrig havde jeg dog aldrig troet at han ville gøre. D. 2 januar ringede min telefon, det var carsteren på programmet. Hun fortalte at jeg var blevet tilmeldt af Martin, og at de rigtig gerne ville komme og carste mig. Min første reaktion var nej tak! men vi snakkede lidt frem og tilbage, carsteren stillede mig nogle spørgsmål som jeg virkelig syntes jeg svarrede velovervejet og godt på. Hun fortalte mig os lidt om hvad det ville sige at være med, og at det jo kun er 12 optagedage. Jeg gik med til at blive carstet.

Jeg skulle carstes få dage senere. Det foregår ved, at carsteren og en assistent kommer ud og optager lidt imens man snakker, og jeg viste lidt rundt på ejendommen. Jeg havde fortalt mine veninder at jeg skulle carstes, og de var nærmest mere begejstrede end jeg selv var.

Vi er 6 veninder der har holdt sammen siden folkeskolen. Og selvom at det sjældent lykkedes at ses når 6 kalendere skal gå op i en højere enhed, så er vi ikke i tvivl om at vi er der for hinanden hvis der er brug for det. Det beviste de overfor mig da jeg for nogle år siden sendte et SOS i vores gruppe, min ex havde lige været mig utro og jeg havde brug for at få snakket med mine veninder om det. I løbet af 2 dage lykkedes det for os alle at mødes.

Jeg blev carstet og fik af vide at jeg ville høre fra dem, og det troede jeg egentlig var det. Jeg var 100% sikker på at jeg ikke ville blive valgt. Senere samme uge var jeg sammen med mine veninder, og de var mega spændte på at høre hvordan det var gået. Men jeg måtte jo fortælle dem at jeg ikke troede de skulle regne med at jeg blev valgt, da jeg overhovedet ikke havde kunnet samle tankerne om de spørgsmål der var blevet stillet så snart der var kamera på. Når carsteren spurgte i øst, svarrede jeg i vest. Jeg tænkte at det da havde været sjovt at blive carstet, men at jeg jo helt sikkert ikke kunne bruges.

Et par uger senere ringede carsteren “Tillykke, du skal være med i Landmand søger Kærlighed”

Jeg skrev til mine veninder i vores fælles gruppe på Facebook, at jeg vidst nok skulle være med i Landmand søger Kærlighed, og at jeg håbede at de ville være med til at læse brevene. Der gik ikke lang tid før lykønskningerne strømmede ind fra mine søde veninder, men kort efter ramte realiteten kameraet ligger jo 10kg til.

Min deltagelse blev selvfølgelig også vendt til morgenkaffen på min arbejdsplads. Min chef skulle ligsom gi tilladelse til at vi måtte filme på ejendommen. Både min chef og mine kollegaer var meget begejstrede for projektet, og foreslog hurtige at vi kunne åbne brevene over morgenkaffen når den dag kom.

Jeg snakkede også med min far om at skulle carstes. Min far har som bekendt før lavet TV, og var det ikke for ham tror jeg aldrig jeg overhovedet var gået med til at blive carstet. Min far har kun haft sjove og gode oplevelser med at lave TV, han har os lavet meget fis med det. Han medvirkede for nogle år siden i programmet Under Hammeren på DR1. Da programmerne rullede over skærmen boede jeg stadig hjemme. programmet startede kl 18:00 hver aften og det var ikke unormalt at min far kom væltende ind af døren klokken 5 minutter i 6 og gik direkte ind og tændte fjernsynet. Eller at man af og til kunne høre ham sige noget sjovt i fjernsynet og så sad han selv og grinede af det.

Min far kunne dog også fortælle at ikke alt er som det blir vist i fjernsynet, programmerne blir jo klippet og det syntes han bare lige jeg skulle have med i mine overvejelser.

– Stine